RPG For De Skrivelystne

Post links til andre sider

RPG For De Skrivelystne

Indlægaf Ophelia » 19. feb 2010, 20:59

Hahrhj :D

For alle jer, der elsker at skrive og leve jer ind i karakterer, syntes jeg I skulle tjekke denne her side ud: Parisian Vampires
Siden her har et meget højt niveau og der er simpelthen ikke plads til folk, der bare ikke KAN skrive RPG (lyder ondt, men sådan er livet :))
Vi har desuden en aldersgrænse på 13, men resten af reglerne med henhold til RPG'et og selve spillet kan læses på siden :D

Kopieret fra forsiden:
Siden foregår omkring år 2050. For ikke så lang tid siden offentliggjorde vampyrerne deres eksistens efter århundreders liv i skjul af hensyn til den pagt, der skulle sikre menneskene et sikkert liv og vampyrerne en undergrundseksistens udenfor offentlighedens øjne. Pagten var oprindeligt formet for at holde vampyrernes sti ren, og de har siden hen arbejdet sig gennem livet og samfundet som passerende skygger i menneskenes øjenkroge. Legender, myter og sagn er blevet dannet i vampyrernes favør så ingen længere troede på at de reelt eksisterede. Udover en lille hård kerne af modstandskæmpere - inkvisitørerne, der samtidig med at forsøge at få deres eget liv til at fungerer, beskytter menneskene mod det de betegner som skadedyr.

Livet i verden er blevet væltet op og ned efter vampyrerne gjorde deres entré på den offentlige scene. Det skete i kølvandet på det møde der er blevet holdt hvert århundrede af de ældste og højtstående vampyrer. Her blev det for første gang besluttet at tage initiativet til at gå offentligt ud og tage den plads som det øverste led i fødekæden og dermed magten over hele verden. Dette blev proklameret ved et stort broadcast hvori Vampyrfyrsten selv fastslog vampyrernes eksistens overfor mennesket og den efterfølgende tid gik med afpresning af de mange landes regeringer, for at få kontrol med dem. Det er i sidste ende lykkedes, og nu står Vampyrfyrsten og hans undersåtter som de store herskere over verden, hvor landegrænser flyder, landområder opdeles efter hvilke store vampyrslægter der bor dér og mennesker har lidt eller næsten intet at sige til dette. De er tvunget til at lade sig opskrive i menneskeregistre, hvori de vedkender sig at skulle donere blod til blodforskning for at kunne få lov til at arbejde, bo og leve under vilkår der varierer over hvor stor eller lille indtjening husstanden har. Både blandt mennesker og vampyrer er der kamp internt om at stå højest for at kunne vinde den mørke fyrstes gunst og få et respektabelt liv. Den eneste gruppe der stadig er nogenlunde fast og fremadrettet er inkvisitørerne, der efter det store råd og vampyrernes offentliggørelse er kommet i klemme da de nu er blevet de jagede samtidig med at de skal jage endnu mere end før. Deres kår er trængte og fremtiden ser dyster ud.

TLDR: Vampyrer i fremtiden med undertrykte mennesker

Er selv derinde og har været der i snart et år (siden har ikke haft sit eget url længe) og jeg er naturligvis "Ophelia" derinde :)
Ophelia
 
Indlæg: 274
Tilmeldt: 18. feb 2010, 21:12
Geografisk sted: Faret vild. Srsly. (Eller også bare Randers)

Tilbage til Links

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst