FAQ: Leechys DK Lolita Survival guide. OPDATERET 09.17

Post generelle ting om GL

FAQ: Leechys DK Lolita Survival guide. OPDATERET 09.17

Indlægaf leechy » 25. feb 2009, 20:21

Mange snakker ofte om hvordan det er meget dyrt at være lolita og at det er svært at finde tøj som man kan passe, så jeg vil med denne tråd prøve at svare nogle spørgsmål og komme med lidt råd.

Først og fremmest så skal det nævnes at jeg kun ejer nok brand tøj til måske to-et-halvt outfit... det holder jo ikke til mange dage >__< De brand ting havde jeg med hjem fra Japan sidste år, men jeg gik da i loli før det.

Nå ja, og så skal det da siges at jeg er 173 cm høj, vejer ca. 77 kg og bruger medium og large her i DK... nogle gange XL hvis vi snakker bukser, for jeg er ikke en lille str. XD men.. ok jeg ejer pt kun to par busker, for jeg går næsten kun i skørter. Så, ja... jeg er hverken petit eller lav, og jeg formår nu at finde ting både off-brand og brand som jeg kan passe og som virker godt til lolita.

------------------------------------------------------

Hemmeligheden bag at skrabe en lolita garderobe er at holde øje med hvad der rør sig i lolita-moden (f.eks. at holde øje med sit favorit mærke, eller daily coordination på LJ) og have i bagtankerne hvad man har af lolita-brugbart tøj derhjemme i skabet. På den måde kan man browse rundt I butikker som H&M og så pludselig få øje på en sød cardi, en lækker nederdel eller den perfekte taske.

Must-haves som du har brug for i garderoben!

Selv om du har valgt at følge én specifik stilart (f.eks. kuro lolita) eller godt kan lide at skifte mellem flere er der nogle ting som gælder for alle.

Først: Find ud af hvilke farver passer dig bedst. Dette gælder måske ikke heelt hvis du er typen der kun går i sort, eller sort og hvidt, men hvis du kan lide at gå med flere farver, så er det en god idé at at vælge en hovedfarve i din garderobe. Dvs. ikke sort eller hvid, men pink, blå, rød, brun etc. Hvis du baserer din garderobe på en hovedfarve vil du altid kunne mixe og matche flere af delene uden problemer ^_^ Det sker at man ser en fantastisk trøje, men hvis den ikke passer hverken stilmæssigt eller farvemæssigt ind i resten af din lolita-garderobe så får du ikke gået meget med den.

#1 skørt eller kjole.
Lolita handler om siluetten, og det vil sige at du SKAL have et udvalg af skørter og/eller kjoler (onepiece el. jumperskirt) Man kan ikke komme udenom det.
Og nævner man skørter må man også nævne petticoats/underskørter som tilfører den rette mængde poof. Nogle nederdele/kjoler HAR indbygget petti, men det er altid bedst at have en petticoat, just in case. Hvis du går i både kuro lolita og i shiro lolita bør du have en petti i hver farve. Hvid petti passer til alle pastelfarver/klassiske looks, men den egner sig ikke til et helt sort outfit :/ At have en petti gør sig specielt gældende med off-brand eller hjemmesyede ting.
Billige steder at skaffe sig nederdele og kjoler er online butikker som Bodyline og Fan+Friend. Den sidstnævnte skal man dog passe lidt på med, da de laver skørterne lidt for lange, så hvis du ikke har så lange ben kan det godt se lidt fjollet ud. Husk at informere butikken om hvor lang du vil have kjolen/nederdelen.

Jeg vil i dette billede fokusere på nederdele (men det samme regler gælder kjoler)
Billede
Der hele her er brand-ting, men de illustrere utroligt godt hvordan et skørt skal/kan se ud.
Når du er ude og kigge efter nederdele som kan bruges til lolita (eller syer dem selv) er det vigtigt at huske at den skal have den rette længde og masser af vidde så der er plads til en petticoat under. Dette er min personlige regel: Et lolita skørt skal minimum have en omkreds på 3 m. Uden det vil der ikke blive plads til petticoaten. Er man bruger af XL tøj anbefaler jeg at omkredsen er på 3,5 m.
Det er også vigtigt at huske hvor skørtet skal sidde. poof'et skal starte lige over hoften, så derfor går det ikke hvis nederdelen starter midt på hoften. Det vil få din overkrop til at se for lang ud.
Længden på nederdelen er også vigtig. Det går ikke at den stopper midt på låret, det er nemlig alt for afslørende. Skørtet skal gå til lige over knæet eller, som min favorit, slutte lige under knæet (denne længde er god hvis du har lidt tykke lår/knæ. Denne længde får dine ben til at se slankere ud. Yay 8D )

#2 Bluser, toppe, skjorter
Dette er det nemmeste at finde offbrand, men derfor er der stadig nogle ting at huske.
Er det en skjorte skal den helst kunne knappes helt op. Husk at lolita handler ikke om at vise masser af hud ;3

Billede
Skjorter med flæser som den lyseblå dukker op hver eneste år, specielt hos H&M. Hvis du har en almindelig skjorte som har den rette længde og som er syet til at sidde til i taljen så kan du let spiffe den lidt op ved at klippe kraven til og pynte det hele med nogle pæne hæklede blonder, ligesom den sorte skjorte fra Angelic Pretty.
Vil du gerne være mere casual er en t-shirt eller en langærmet trøje ganske god til lolita. Husk at kigge efter søde prints (H&M har tit noget sødt). Eller du kan designe dine egne og få dem trykt på hos den nærmeste tekstil trykker.
Husk at trøjer skal være af bomuld og ikke elastisk lycra! Fælles for alle trøjer: Det er enormt vigtigt at huske at en trøje ikke må blive for lang! Den må ikke sidde og pose ved taljen, den må ikke sidde ned over hoften, og den må ikke stramme skørtet ind. Du kan ofte hive i kanten af en bomuldstrøje for at hive den ud af form og derved opnå at den ikke sidder dårligt.
Har du fundet en fantastisk top/trøje som du synes er virkelig sød men bare for lang kan du endten sy den kortere, folde den op (dette virker ikke med skjorter) eller stikke den ned i nederdelen ^_^


#3 Cardigans, hættetrøjer, boleroer
Ah, jeg sværger ved cardigans!! De kan virkelig tilføje det ekstra pift til et outfit! Jeg er storforbruger af jumperskirts, men kan ikke lide at have bluser under, og for ikke at vise for meget hud så synes jeg at en sød cardigan eller bolero passer perfekt til!
Med cardigans er det vigtigt at de ikke er for lange og posede! Så mister du nemlig den essentielle lolita silluet!
H&M's standard cardigans (fra både børneafdelingen OG voksenafdelingen) har en supergod længde ^_^ Hvis du er samme størrelse som mig KAN børnecardigans være en smule for små (det samme gælder brand-cardi) så løser jeg det altid ved kun at knappe en eller to knapper øverst. Det ser rigtig sødt ud :3

Billede
Boleroer er oftest kortere end cardigans og hættetrøjer, og derfor perfekt hvis du elsker kjoler med empir-talje (også kaldet babydoll) hvor det smalleste sted på kjolen er under brystet. Har man en lang cardigan eller hættetrøje på kan det udviske siluetten for meget, men det kommer helt an på det enkelte tilfælde (jeg har mange gange set det gjort perfekt). Hættetrøjer er søde til casual outfits, eller de kan sys om til boleroer hvis man er modig.
Køb nogle cardigans som komplimentere de farver du går mest i. Jeg har personligt cardigans i: Lysegrå, sort, hvid, pink, mint, gul. (går og leder efter den rette babyblå, røde, og brune XD ) Kan du se hvad jeg mener?


#4 benklæder
Jeg har ikke smidt et billede ind, men det er vigtigt at huske at lolitaskørter har meget vidde og hvis det blæser så kan vinden løfte stoffet. Så for ikke at vise trusser på åben gade (so NOT lolita) så er bloomers fantastiske. Du kan købe dem online, eller sy dem selv ret nemt, de behøver ikke engang være speicelt pyntede ^_^. Det er altid en god idé at have et par i hvidt og ét i sort, hvis du da har sorte dele i din garderobe.
Lolitaer bruger oftest strømper som slutter lige under eller lige over knæet. De forskellige mærkevarer sælger et væld af flotte mønstrede strømper, men vi fattigrøve må jo være kreative og finde anden løsning. '

Billede
Derfor er det godt at vi har butikker som H&M 8D
Hos dem kan man få både knæstrømper og over-the-knee strømper (for det meste i hvid eller sort) og så kan man vælge at bruge dem som de er, eller påsy nogle blonder. Dog skal du passe på med blonder på strømperne hvis du har har lidt tykke ben, de kan nemlig få benene til at se bredere ud end de er ;_; Og det vil man jo helst ikke have >_< Hvis du har ben ligesom mig (hvor de ellers søde over-the-knee strømper ruller ned under knæet, eller få dine ben til at ligne indbundet skinke DX ) vil jeg anbefale dig at investere i en masse strømpebukser i stedet. Både typen i blondermateriale og den helt matte type.
Hold dig langt væk fra tynde, gennemsigtige strømpebukser, man skal helst kunne se så lidt hud som muligt igennem, (medmindre de er lavet af blondemateriale selvfølgelig). Husk dog at strømpebukser med blonder skal de være små og tætte masker i søde mønstre. Stormaskede, afslørende blondestrømpebukser er IKKE ret lolita. H&M har for tiden nogle rigtig søde, som fås i både sort og hvid.
En anden måde at spiffe et par knæstrømper op er at gå ned i den lokale syforetning og kigge på lapper/strygemærker. Du kan finde nogle søde nogle med f.eks jordbær og stryge/sy én på hver strømpe øverst (hvor de forskellige brands normal sætter deres logo)
Bare ben er sjældent accepteret i lolitamoden, men du KAN faktisk tage ankelsokker med flæsedekoration på til et lolita-outfit og få det til at se vidunderligt ud! Du skal bare være opmærksom på længden af din nederdel/kjole. Jeg synes personligt at dette ser bedst ud til typen der går til lige under knæet :3

#5 hårpynt og smykker
Lolita handler om overflod og ekstravaganza, og derfor skal du, når du har iført dig dit tøj, pynte det hele lidt ekstra. Det gør du nemt ved hjælp af lidt hårpynt og smykker.
Brands gør meget ud af begge dele, men det kan være en dyr affære at skulle købe de mange flotte ting. En billigere løsning er at have øjnene åbne når du er i H&M, Gina Tricot etc.

Ingen smykker i billedet desværre.
Billede
Headbows kan du lave selv, men hvis du ikke er klar til at springe ud i et sådan forsøg kan du ofte finde brugbare ting i de billige forretninger herhjemme. Bla. er hårbånd med sløjfer in lige nu, så det er bare med at samle ind inden de ryger ud af moden igen. H&M's børneafdeling har nogle fantastiske hårspænder med sløjfer (det sorte par i hjørnet) Den type bruger jeg faktisk også til at dekorere mine cardigans, jeg klipser bare en enkelt i den rette farve på kanten af cardi'en ind mod min hals.
Du kan også nemt sy sløjfer selv og sy dem på elastikker (rigtig sødt til rottehaler og fletninger) eller du kan købe stofblomster, som ser pæne ud i både hestehaler og andet.

Smykkerkøb handler om at kigge efter når du tuller rundt i byen. Klassiske hvide perler er enormt flot til til lolita, og hvis du har lyst til at lave smykkerne selv kan du hos bla. Stof2000 købe små glas med perler i alle mulige farver og størrelser. Så er det derefter bare om at tråde perlerne på en elastik og tadaaa: flotte smykker!
Børneafdelinger hos diverse butikker har ofte også rigtig søde smykker som du kan bruge til lolita, men vær opmærksom på at de ikke må se billige ud, det passer ikke til lolita :3 Så tjek kvalliten.
Hvis du er fiks på fingrerne så kan du også give dig i kast med at lave smykker ud af Fimo (en plastisk ler som fås i bla. Panduro, som hærdes i ovnen) Det kan fås i et væld af farver og med perlemor-effekt, glimmer og meget mere. Fimoen kan blandes til den ønskede farve, og du kan lave små kager, chokoladesmykker, små slotte, tekander... ja, kun fantasien sætter grænser! Hvis du er sweet lolita fan kan du finde inspiration hos Angelic Pretty, eller på deviantart.com hvis du søger på http://browse.deviantart.com/artisan/?o ... r=9&q=clay :3

#6 sko og tasker
Sko er et must. Selv hvis du har det mest fantastiske outfit, kan du ødelægge det ved at have et par fesne, slidte sko på.
Ballerina sko er en løsning for nogle, men jeg synes personligt ikke at de klæder ret mange fødder :/

Billede
Du kan få nogle fantastiske brandsko, men hvis du endten er fattig, eller som mig, har for store fødder til dem så må man lede andetsteds ;_;.
Ebay forhandlere som Linglam ( http://stores.shop.ebay.com/Little-Chil ... QQ_armrsZ1 ) sælger søde sko til bilige penge, og du kan finde både rockinghorse sko, platformstøvler, og søde sko med sløjfer og remme derinde.
Hvis du ikke har lyst til at købe sko online er det vigtigt at have øjnene med sig når man er i byen. Butikker som Deichmann, Din Sko etc. har fra tid til anden søde sko som vil passe fint til lolita. Normalt siger man at skoene ikke må være ret høje, men jeg synes at høje, smalle hæle (ikke stilletter) giver et sofistikeret touch til nogle outfits (og de er rigtig fine hvis man gerne vil se lidt højere ud). Hvis du vil have et par passende sko så tag og hold øje med sko der har et vintage design, ala de sorte maryjane sko, eller de blå og hvide t-strap sko lige oven over. Dem jeg har taget med er fra D&G, men du kan finde utroligt billige sko i samme stil.
Sandaler har inden for de sidste to år været standard i sommermåneden. Du skal bare sørge for at de er søde nok :3 Med sandaler skal man være ekstra forsigtig med at de ikke bliver for sexede!
Hvis du er en lolita med mange farver i din garderobe er det svært at kunne nøjes med ét par sko. Sko skal passe til dit outfit og hvis du er i pasteller og hvid så er det bedst at have et par hvide sko, eller i en farve som passer til pastellerne.
Du kan, hvis du kun har sorte sko, til nød sammensætte dit outfit i basic farver. F.eks. en hvid trøje, pink nederdel, og hvide strømper, og så have sorte sko, en sort taske og måske en sort cardi el. bolero på til. På den måde afbalancere du dit outfit og bryder ikke nogle af de uskrevne lolita-regler :3

Tasker er vigtige. Hvis du er iført et flot kurololita outfit, ser det ikke særlig godt ud med en Nettopose eller en slidt Eastpack taske til.
Tasker behøver ikke koste kassen. En pæn lille taske fra H&M, eller fra genbrugen for den sags skyld, kan sagtens bruges. Jeg er lidt af en taske-fanatiker så jeg har flere tasker så jeg kan passe dem til mine outfits. Jeg kan personligt godt lide når taske og sko matcher, det giver bedre balance i farverne føler jeg. Jeg har selv rød taske+ røde sko, sort taske+sorte sko og hvid taske+hvide sko (og kun den hvide taske er brand).
Et mærke som fra tid til anden også har gode, brugbare tasker er Friis &Co. Bare pas på de ikke bliver for bling og voldsomme. Husk at en taske ikke må "overdøve", men skal fremhæve resten af dit outfit.

Så for at opsumere efter den omgang:
1: Kjoler og/eller nederdele
2: Petticoat og bloomers
3: T-shirt/bluser/skjorte ( som viser figuren, men ikke er for stram)
4: Cardigans/bolero/hættetrøje
5: Strømper/strømpebukser
6: Sko
7: Pæn taske
8: Accessories; headbows, hårbånd, smykker etc.



------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Inspiration er helt essentielt hvis du er ny i moden, eller trænger til nye idéer.
Hvis du er usikker på hvordan et lolita outfit ser ud så er det bedst at kopiere andre. Man lære uendeligt meget om stilen på den måde.

Mine favoritsteder at finde inspiration er:
http://community.livejournal.com/daily_lolita/
Daily Lolita er en LJ gruppe hvor lolitaer fra hele verden poster deres daglige koordinerede outfits og skriver hvad dagens outfit består af (hvilke mærker) og der er stor stor variation. Et godt sted at se hvordan de forskellige stilarter ser ud i virkelighedens verden og kan være en stor hjælp til at forstå at sammensætte forskellige ting fra ens garderobe.

http://yaplog.jp/ap-tokyo/
Angelic Pretty's Tokyo-blog poster ikke kun nyheder om deres næste designlinie, smykker og event. Salgsassistenterne laver forskellige coordinations med tøjet fra butikken og tager billeder som de poster i bloggen. Nu er det jo sjældent at man har noget af det de poster, men man kan jo blive inspireret, f.eks. til sin næste shoppingtur hvor man lige ser en cardi magen til den man så på nettet osv.

http://coordiration.livejournal.com/
Coordiration (coordination+inspiration) bliver skrevet af en finsk pige som er helt ekseptionel til at sammensætte lolita-brugbare ting, ikke kun tøj, men hun laver også negle, og små søde højtidsbaserede billeder som giver masser af gode idéer til f.eks ens værelse eller små værtindegaver. Klik på tag-baren ude til højre og vælg f.eks. "coordination" hvis du kun vil se hendes outfits (som hun lægger ud på sengen og tager billeder af)

Jeg orker ikke lige at skrive mere nu, men der skal nok komme lidt mere. Gode tips og idéer til hvordan man kan få råd til at være loli her i DK er meget velkomne ^^

----------------------------------------------------------
Senest rettet af leechy 17. sep 2009, 14:26, rettet i alt 8 gange.
Brugeravatar
leechy
 
Indlæg: 603
Tilmeldt: 2. dec 2007, 22:56
Geografisk sted: Roskilde

Leechys DK Lolita Survival guide.

Indlægaf Miss Anya » 26. feb 2009, 12:44

Du er jo genial Tenna~
Jeg synes det er rigtig fedt af dig at du tager initiativet og hjælper lolitaer ude i DK!
Desuden synes jeg også at du er et fantastisk forbillede som lolita, der også viser at man altså ikke ligefrem behøver at veje 40 kg og være en pind for at kunne se rigtig godt og velkoordineret ud!
Kan i så komme igang allesammen!! Ud og køb velovervejde billige ting og sager i Danmarks skumle gader~
Brugeravatar
Miss Anya
 
Indlæg: 533
Tilmeldt: 31. jul 2007, 22:04
Geografisk sted: Endestationen Farum >.>

Leechys DK Lolita Survival guide.

Indlægaf LooneyLolita » 26. feb 2009, 13:10

Selvfølgelig kan men være heldig at finde lolita i normal butiker i DK. Jeg har fundt en del nederdele, som kun har brug for et petticort under!
Men nu bor jeg ikk I kbh. eller nærheden. Jeg bor I nyk. F, og der ikk lige fremst mange butiker at gå igennem! @______@ Og jeg kan ikk sy. og jeg har en virkelig dårlig sy butik hos mig, hvor men kan få INTET, og sammen tid med det pisse dyrt.
Og jeg har ikk rigtig mange penge at bruge. D: Men det osse det. Når jeg bliver 18 år, (til dec) Vil jeg helt klart have flere muligheder! Jeg kommer nok til at bo I malmø på det tidspunkt. Også bor jeg osse tæt på KBH :3
Også har jeg nok flere penge der!

Men ellers er det super godt du gør det her Leechy!! <3
Og men kan sagents finde non-brand lolita ting i DK butiker!
Senest rettet af LooneyLolita 26. feb 2009, 13:11, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
LooneyLolita
 
Indlæg: 1637
Tilmeldt: 10. dec 2006, 14:02
Geografisk sted: Malmø

Re: Leechys DK Lolita Survival guide.

Indlægaf leechy » 19. aug 2009, 00:29

Opdateret med liste og beskrivelse af Garderobe must-haves!
Beklager alle taste/stavefejlene! Kl. er maaange, så jeg har ikke helt hovedet med mig. Jeg vil lige kigge det hele igennem i morgen og rette til =o=/
Næste gang jeg opdatere vil jeg skrive om at farve-koordinere og balancere et outfit :3 Og jeg vil snakke lidt om at sy sine egne ting.
Brugeravatar
leechy
 
Indlæg: 603
Tilmeldt: 2. dec 2007, 22:56
Geografisk sted: Roskilde

Re: Leechys DK Lolita Survival guide. OPDATERET 08.09

Indlægaf Lovelylegs » 19. aug 2009, 02:09

Lee you ar me hero! Hvor er det bare fedt. Der er så mange ting man kan bruge lige meget hvor lang tid man har været i stilen selv. Rigtig lækkert. Glæder mig rigtig meget til opdateringen. Den vil jeg kunne bruge rigtigt meget. Fortsæt det gode arbejde
Brugeravatar
Lovelylegs
 
Indlæg: 919
Tilmeldt: 17. feb 2008, 01:55
Geografisk sted: Århus

Re: Leechys DK Lolita Survival guide. OPDATERET 08.09

Indlægaf Zarsu » 19. aug 2009, 20:45

SUPER god tråd, har lige stick'et den : D
Keep up the fabulous work, Tenna!!
Brugeravatar
Zarsu
Site Admin
 
Indlæg: 2203
Tilmeldt: 9. dec 2006, 17:30
Geografisk sted: Aalborg, Danmark

Re: Leechys DK Lolita Survival guide. OPDATERET 08.09

Indlægaf gurashiera » 19. aug 2009, 21:28

WOW! En god tråd! Tusind tak.
Brugeravatar
gurashiera
 
Indlæg: 296
Tilmeldt: 3. maj 2008, 17:15
Geografisk sted: København

Re: Leechys DK Lolita Survival guide. OPDATERET 08.09

Indlægaf evil_diva » 24. aug 2009, 10:31

Jeg elsker virkelig denne tråd, den hjælper så meget på folk der prøver desperat på at få en smule loli ind i deres liv. Den har om ikke andet hjulpet mig en del, fordi den beskriver rigtig godt hvad man bør gøre og ikke bør gøre, samt hvor man finder de forskellige ting, og hvad der er påkrævet indenfor loli moden :D
Super mange tak fordi du lavede den leechy, du er en skat <3
Brugeravatar
evil_diva
 
Indlæg: 1592
Tilmeldt: 30. sep 2008, 09:08
Geografisk sted: Aalborg SØ

Re: Leechys DK Lolita Survival guide. OPDATERET 09.17

Indlægaf leechy » 17. sep 2009, 14:22

I begyndelsen kan det at farvekoordinere godt være lidt svært, og derfor skal man bare øve sig en masse. I første del af dette indlæg kommer der et par gode pointers til hvordan du kommer i gang.

For lige at gentage mig selv kommer her listen for hvad du får brug for til et outfit:
1: Kjoler og/eller nederdele
2: Petticoat og bloomers (bloomers kan til nød skiftes ud med et par hotpants/shorts)
3: T-shirt/bluser/skjorte ( som viser figuren, men ikke er for stram)
4: Cardigans/bolero/hættetrøje
5: Strømper/strømpebukser
6: Sko
7: Pæn taske
8: Accessories; headbows, hårbånd, smykker etc.


Dette er min fremgangsmetode når jeg koordinere.
Først beslutter jeg mig for hvilken genre/stil jeg har lyst til den pågældende dag (ender næsten altid med casual sweet lolita)
Når jeg beslutter mig for et outfit lægger jeg altid det hele pænt ud på min seng, ala. sådan her:
Billede
Billedet tilhører Jemppu ( http://coordiration.livejournal.com/profile )

Det er en noget jeg har lært fra Angelic Pretty's blog og Coordiration's Livejournal.
På den måde kan jeg se hvordan det hele kommer til at se ud sammen uden at jeg skal tage en masse ting af og på indtil jeg har besluttet mig for det endelige outfit. På den måde sparer du en masse tid og træner dine coord-skillz!! *kaster håndtegn*

Som listen hentyder vælger jeg altid nederdel eller kjole først, og det gør jeg simpelthen fordi at det er det der kendetegner lolita, det er det der skaber den essentielle silhuet. Og at det er nemmer at matche alting til en nederdel/kjole, end at have valgt alt det andet og så derefter at prøve at passe den ind til sidst.
Når jeg har valgt nederdelen/kjolen og lagt den på sengen (du kan også lægge den på gulvet :3 ) kigger på hvilke farver der er i nederdelen/kjolen og sammensætter resten af outfittet derefter.
Det er vigtigt at huske at der skal være ligevægt i farverne. Dvs. at du skal have ca. lige store dele af hver farve på. Jeg anbefaler altid folk at holde sig til to basic farver (f.eks. sort+hvid, lyserød+lyseblå, mint+hvid etc.) Hvis du har en sort kjole med hvide blonder kan du sagtens også koordinere den med f.eks. babyblå eller lyserød, men så skal du huske at der skal være meget af den farve og ikke kun en lyseblå taske. Hvis et sådan outfit skal virke så ville det være godt med lyseblå smykker, strømper og måske en cardigan eller bluse. På den måde vil der være god ligevægt.

Et godt eksempel på et outfit som ikke har god farvemæssig ligevægt, er et helt hvidt coord hvor der er sorte sko til.
Frygt ikke, hvis du er en af dem der kun har sorte sko som passer til lolita, alt er ikke tabt. En måde at bringe ligevægt i et sådan outfit er:
Vælg sorte hårspænder og/eller headbow
En sort cardigan
Hvid trøje/bluse
Hvid nederdel/kjole
Hvide strømper
Sorte sko
Sort taske
Eventuelt sorte smykker (f.eks. perlearmbånd, halskæde med sort vedhæng etc.)
Måske endda en hvid broche til at bringe cardiganen endnu mere ind i outfittet.

For noget tid siden ville jeg have et pink og rødt outfit på, men jeg havde ingen hvide, røde eller pink sko, så jeg måtte prøve at bringe sort ind i outfittet så jeg kunne bruge mine sorte lolisko. Jeg tilførte en sort håndtaske, nogle sorte armbånd og sorte hårspænder (desuden havde jeg en sort jakke på når vi var udenfor) på den måde gik det ikke helt så galt som det kunne ha gjort ^__^

Så ja, for at sammensætte et outfit godt, husk at holde dig til to primære farver.
Dog er dette jo ikke ekstreme regler, alting kan bøjes, og som i eksemplet lige ovenfor, kan man sagtens have to primære farver og tilsætte en tredje farve. Det sker rigtig tit med sweet lolita at man står med en kjole eller nederdel med hvid pynt, og den kan man sagtens sammensætte med dele i en tredje farve. Du er ikke bundet til at holde dig til hvide dele til et sådan outfit.

Alle disse outfit er sammensat og fotograferet af Jemppu fra Coordiration. Jeg bruger hende som eksempel fordi hun virkelig formår at sammensætte både mærkevarer og offbrand, og har en klar fornemmelse for ligevægt i farverne. Måske har du noget lignende derhjemme og kan blive inspireret.
Jeg beklager på forhånd manglen af de mere mørke stilarter, men dem gør jeg mig ikke så meget i og har derfor ikke meget indsamlet materiale.

Billede
Primære farve: Pink. Accessories i babyblå og hvid.

Billede
Primære farve: Babyblå. Accessories i pink og hvid

Billede
Dette outfit er overvejende sort, men der er netop lige nok hvidt til at der stadig er ligevægt.

Billede
Primære farve: Pink. Accessories i pink

Billede
Primære farve: Pink. Accessories i sort

Billede
Primære farve: Pink. Accessories i rød (formentlig sammensat med røde sko, og måske pink strømper)

Billede
Primære farve: Sort og hvid. Accessories i pink (formentlig sammensat med pink hårpynt og smykker)


Jeg håber alt det her har været til at forstå, da det ikke er helt nemt at forklare farvekoordinering, da det lidt er noget man bliver bedre og bedre til efterhånden som man gør det. Undskyld hvis det har været lidt vagt >_<

Har du brug for råd omkring koordinering så er du altid velkommen til at skrive en PM ^__^
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil her skrive lidt om syning af tøj, men det må blive senere, da jeg ikke har de nødvendige programmer til illustrationer på mine forældres computer.
Brugeravatar
leechy
 
Indlæg: 603
Tilmeldt: 2. dec 2007, 22:56
Geografisk sted: Roskilde

Re: FAQ: Leechys DK Lolita Survival guide. OPDATERET 09.17

Indlægaf CakePie » 21. maj 2010, 19:25

Hej!
Super fedt med sådan en "guide"!
Jeg er selv 1,73 m og føler tit at jeg er for høj, kan man godt være loli uden høje hæle?
Work-in-progress newbie lolita, dollie-obsessor & Teenager undergoing rebuilding
Dolls:
|Home:Nath Xun (DZ HID-1), Leilani Wildling (DZ Deer-Girl B) & Freya Diantha (DS Lilith)|Incoming: |
Brugeravatar
CakePie
 
Indlæg: 25
Tilmeldt: 16. maj 2010, 22:27
Geografisk sted: Danmark

Næste

Tilbage til Generelt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron