MODELLER SØGES! - Modeshow til J-Popcon 2013

Post generelle ting om Japan

MODELLER SØGES! - Modeshow til J-Popcon 2013

Indlægaf Zarsu » 14. jan 2013, 11:39

Billede

Modeshowet vil blive afholdt fredag, den 15. marts, kl. 21.00.


Men et modeshow er intet uden modeller - og det er her I, brugere, kommer ind i billedet.
Til modeshowet er adskillige japanske tøjstile tilladt! Det eneste du, som model, skal gøre er at møde op parat senest 30 minutter før modeshowet, gå en lille catwalk, stå og se sød ud i ca. 30 sekunder imens folk tager billeder af dig og så er du færdig!

Tilladte stile:
Lolita & kodona
- Lolita er en stil, der handler om at være uskyldig og ofte minde om en dukke. Stilen er inspireret af victoriansk stil samt tøjet fra rokoko perioden. Det der ofte kendetegner tøjet er en sløjfe i håret, en skjorte med en masse søde blonder, en knælang kjole eller nederdel med et sødt print, knæ høje sokker med en blondekant foroven, plateau sko samt en masse søde smykker. Lolita er efterhånden en stor stil, der har en masse undergenrer, som du kan læse om her. De mandelige stile indenfor lolita bliver også godtaget.

Gyaru & gyaru-o
- Gyaru er på sin vis den japanske udgave af poptøser - bare mere kreative og farverige! Den første type Gyaru, der så dagens lys i 90'erne, var "Manba", der bestod af solbrun hud, lys make-up og vildt tøj! Siden da har stilen bredt og udviklet sig, og der er nu en unik stil for enhver smag, om det så er nuttet eller rocket. Dog er Gyaru generelt kendetegnet ved falske øjenvipper, stort hår, høje hæle, lange negle og andet bling! Gyaru-o er Gyarus mandlige sidestykke. Læs mere om de forskellige undergenrer her.

Fairy Kei
- Fairy Kei er en meget nuttet stil, hvis farveskema hovedsageligt består af paselfarver. Fyldige nederdele og farverige petticoats er meget populære sammensat med en nuttet, oversized trøje og pastelfarvede sneakers. Dertil ses ofte søde hårsløjfer, sjove halskæder og ringe. Populære print indenfor stilen er 80’er serier så som My Little Ponies, Care Bears, Barbie, Smølferne og Disney. Læs mere om stilen her.

Decora
- Decora er en meget farverig stil, hvis vigtigste element er lag-på-lag, både når det kommer til tøj, smykker og især hårspænder - sidstnævnte er der mindst 5 af i enhver decoras hår! Ligesom i Fairy Kei bruges nederdele meget, men der skal gerne print på dem. Vigtigt er også sokkerne, der helst ikke går over knæet. Populære figurer, der pryder diverse toppe eller smykker, er modsat Fairy Kei ikke fra 80'erne, men mere nutidige - figurer som Hello Kitty, Stich og Marie ses meget. Læs mere om stilen her.

Visual-kei
- Visual kei er som tøjstil meget løst defineret. Den indeholder elementer fra bl.a. glam, goth og punk. Kendetegnende for stilen er kjoler og andet feminint eller androgynt tøj, vilde frisurer i unaturlige farver samt tung feminin makeup. De fleste i stilen er dog mænd. Det japanske band X Japan gjorde stilen populær i 1980'erne, og har siden da været en del af den japanske ungdomskultur. Læs mere om stilen her.

Oshare-kei
- Oshare Kei kan minde mange om Decora, men det er en meget mere nedtonet stil. Før hen så man bands som An Café dyrke stilen, som er happy go lucky. Den er farverig, med et strøg af mørke farver, glad og søde print. Der bliver brugt mange smykker, men ikke for mange.
Der bliver lagt meget vægt på hår og make-up. Make-uppen er farverig, men mange kan også lide at holde make-uppen simpel og naturlig. Læs mere om stilen her.

Mori Girl
- Mori Girl, som betyder Skov Pige, er en lag-på-lag stil. Farverne er naturlige, hvilket materialerne også ofte er. Stilen går meget ud på vintage og hjemmmelavede ting, da man gerne skal give det udtryk, at man kommer fra en skov. Som sagt er det en lag-på-lag stil, gerne med en A-line silhuet. Tøjet består også ofte af uld, strik og pels. Læs mere om stilen her.

Dolly-kei
- Dolly kei er ofte blevet forvekslet med Mori Girl, på trods af at de er meget forskellige i deres udtryk. Hvor Mori er meget naturlig, er Dolly mere romantisk og uhyggelig. Stilen består, ligesom Mori Girl, af vintage tøj, og lag-på-lag. Farverne er mørke og “rige”, som mørk grøn, mørk rød, osv., men lyse farver er også meget brugt. Mønstre er en stor del af stilen, og de stammer gerne fra 60’erne og 70’ernes Amerika og Europa.
Som accessories bliver der ofte valgt vintage, ødelagte dukker og pels. Der bliver også lagt meget vægt på make-up, for at give personerne et dukke-agtigt udseende. Læs mere om stilen her.

Ikke tilladt:
- Cosplay
- Maid outfit
- Kigurumi


Regler for tilmelding:
● Du skal være iført en af de ovenfor nævnte stile.
● Du behøver ikke være tilmeldt J-Popcon for at kunne være model. Modellerne kommer gratis ind til modeshowet.
● Husk på at du kommer til repræsentere stilen - sørg for at dit outfit har en helhed og er gennemført. Tænk især på detaljerne da de betyder meget for helhedsindtrykket!
● Mærke er ligegyldigt. Dette bliver blot nævnt for at give folk en idé om hvor de selv kan skaffe tøjet. Hjemmesyet er også helt i orden.
● Husk at tilføje tydelige billeder af dit outfit i tilmeldingen, samt en lille beskrivelse af hvor dit tøj er fra og hvilken stil du repræsenterer.
● Du skal møde op senest 30 minutter før modeshowet. Mere informeret omkring dette modtager du en uge før J-Popcon via mail.
Sidste tilmeldingsfrist er søndag den 3. marts!


Tilmelding foregår via mail:
Send en mail med emnet "J-Popcon 2013 modeshow" til kontakt@zarsu.dk

Tilmelding (kopier og udfyld):
Fornavn og efternavn:
E-mail adresse:
Mobil nummer:
Er du betalende gæst til J-Popcon?:
Stilen du vil være iført:
Hvor dit tøj er fra:
Billeder af dit outfit:


Vi glæder os til at modtage din tilmelding!
Brugeravatar
Zarsu
Site Admin
 
Indlæg: 2203
Tilmeldt: 9. dec 2006, 17:30
Geografisk sted: Aalborg, Danmark

Re: MODELLER SØGES! - Modeshow til J-Popcon 2013

Indlægaf Zarsu » 14. feb 2013, 16:12

Husk at sidste tilmelding er søndag den 3. marts :)
Brugeravatar
Zarsu
Site Admin
 
Indlæg: 2203
Tilmeldt: 9. dec 2006, 17:30
Geografisk sted: Aalborg, Danmark

Re: MODELLER SØGES! - Modeshow til J-Popcon 2013

Indlægaf Zarsu » 25. feb 2013, 21:05

Tilmeldingen lukker nu på søndag
Brugeravatar
Zarsu
Site Admin
 
Indlæg: 2203
Tilmeldt: 9. dec 2006, 17:30
Geografisk sted: Aalborg, Danmark

Re: MODELLER SØGES! - Modeshow til J-Popcon 2013

Indlægaf Zarsu » 3. mar 2013, 13:01

Husk at tilmeldingen lukker i dag :D
Brugeravatar
Zarsu
Site Admin
 
Indlæg: 2203
Tilmeldt: 9. dec 2006, 17:30
Geografisk sted: Aalborg, Danmark


Tilbage til Generelt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron