FAQ: En lille Lolita sy-guide

Post spørgsmål, råd eller andet vedrørende syning

FAQ: En lille Lolita sy-guide

Indlægaf Stelala » 30. nov 2007, 12:50

Jeg får fornemmelsen af at folk nogle gange kan være i tvivl om visse ting, når de skal til at i gang med at sy deres (måske første) Lolita tøj.
Derfor har jeg valgt at sætte en lille vejledning sammen, der omfatter nogle hoved emner indenfor Loli syning :)

Guiden er bl.a. til at hjælpe folk godt på vej fra starten af – så de undgår at få en masse kommentarer bagefter, der måske kunne have været forklaret her.
Det sparer også folk for at skulle oprette nye indlæg for emner der er besvaret her.

Husk at de fleste af vores guides her på forummet er tips og blot vejledning – Du har selvfølgelig lov til at sy hvad du vil, hvordan du vil ^^ Dog er dette gode råd at holde i tanke hvis man vil fremstå som Lolita – der jo er en stil med mange regler.


Selv hvis du måske ikke lige skal til at sy noget, vil jeg alligevel foreslå at du kigger lidt på denne (og vore andre) guides, da det også er gode råd til ting at holde øje med, når man f.eks. køber Lolita tøj herhjemme eller over nettet.

I er velkomne til at sende mig en PM med spørgsmål, eller hvis der er noget I synes skal rettes/tilføjes!

Oversigt over indhold:
Mønstre
Materialer:
Stof
Blonder
Andre dekorationer


Mønstre
Mønstre kan du sagtens finde online, enten ved at downloade eller købe.
Jeg har før uploadet nogle mønstre her, men her er nogle links til andre steder at få fat i dem:
Gosu Loli scans.
EGL memories (mange vejledninger også!).
Blade der har mønstre i dem er bl.a. Gothic & Lolita Bible (et par mønstre i hvert nummer) og Gosu Rori (der enbart er hjemmesyet Lolita).

Hvis du finder et sødt mønster til f.eks. børnetøj herhjemme kan det også bruges, så længe du retter det lidt og måske gør det mere Lolita.

Formen for Lolita tøj er meget vigtig! Hvis din kjole eller nederdel ikke har plads til en ordentlig petticoat indenunder, vil det se underligt ud. Klokke formen er ofte væsentlig for at blive identificeret som Lolita.
Samtidigt skal din kjole/nederdel hverken være for kort eller for lang – lige over eller under knæet passer bedst. Husk også at Lolita er en uskyldig stil, så ikke nogle kjoler/toppe med udringning, og hvis der er bare arme skal du helst kunne have en skjorte indenunder.


Stof
Stof er selvfølgelig det væsentligste, når man skal til at sy. Vælg noget der passer til stilen du vil gå efter, og sørg for at tænke over helheden i outfittet hvis du vælger noget med print.

Dit stof skal helst ikke være skinnende, strækbart eller på anden måde kostume agtigt.
Satin og nervøst velour skal helst undgås, da det hverken er elegant eller yndefuldt.

Hvis dit stof er meget tungt (som f.eks. noget godt velour), kan du overveje om du har/kan lave en petticoat der kan holde det oppe.

En side for søde print stoffer kan ses her.


Blonder
Blonder er ikke et must for at være Lolita, men det kan være med til at give tøjet et sødt touch.
Her er det igen vigtigt at vælge noget af kvalitet, så tøjet udstråler ynde – og ikke virker som et billigt fastelavns outfit.

Billede Billede
En god blonde skal være medium til tyk og blød mod huden. De fleste gode blonder er lavet af bomuld, eller en bomulds blanding.
Nogle gange kan en let gennemsigtig blonde stadig være god, alt afhængigt at hvor blød den er! Eksempler på dette (bløde tyld blonder).

Billede Billede
En dårlig blonde er oftest tynd og gennemsigtig. Du kan også straks bedømme blonden ved at røre ved den, f.eks. mod håndledet. En billig blonde har det med at kradse og ikke føles særlig rar – så det føles og ser ofte bedre ud med en lidt dyrere, kvalitets blonde.

For eksempler på brug af kvalitets blonder kan du se på mærker som Baby, the Stars Shine Bright, Angelic Pretty og Innocent World.
For mindre gode blonder kan du se på mærker som Metamorphose (somme tider) og Bodyline. Mange eBay sælgere kan også finde på at bruge billige blonder.

Det kan være svært at finde gode blonder herhjemme; hvis du har muligheden kan du købe dem online, eller måske få din stof handler til at bestille det hjem.

Hvis du slet ikke har mulighed for at finde en god blonde, er der andre alternativer til pynt på dit tøj – se mere nedenfor.


Andre dekorationer

Billede Billede
Der er mange andre måder at pynte sit tøj op på, ved at være kreativ! Du kan lave om, eller bare tilføje ting til dit mønster for at gøre designet mere spændende.
Ruffles langs kanten på en nederdel, plisseringer, eller en stor/flere små sløjfer hvor det passer kan være rigtig sødt.
Applikationer kan man også sætte på, så længe det passer og ikke ser underligt ud.

For inspiration kan du kigge på mærke sider, eller i blade som f.eks. Gosu Loli.
I has blog. Blog is liek.. shopping, reviews, my lief..
Brugeravatar
Stelala
 
Indlæg: 516
Tilmeldt: 9. dec 2006, 17:33

Tilbage til Sy-hjørnet

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron